Mine piger har fået en ny dille i skolen. De laver gummibolde af gummibånd. Så jeg har nu i ugevis været på jagt efter farvede elastikker. De er ikke til at opdrive. Til gengæld fandt jeg disse flotte koksgrå i Søstrene Grenes i aftes. Lige i dag var der ikke tålmodighed at spore, så jeg har selv været i gang, for det er da lidt sjovt at lave legetøj selv.
Du begynder med at vikle 2 elastikker sammen om hinanden. Derefter fortsætter du med en elastik ad gangen. I starten når de 4-5 gang rundt til sidst kun 2.
Elastik i plexiglaslook dåse fra butikken til 9,98 dkk. Og så er det bare at komme i gang.
Find den nærmeste butik
her.
De hopper fortrinligt. Bolden jeg viser er lavet af 1 dåse.
Det er godt lige at begynde projektet, men hurtigt kan børn selv overtage.
God fornøjelse.
12 kommentarer:
Sjov ide..Tror da lige mine børn i dussen skal lave sådanne nogle..
Lige nu laver de 70ér kunst.. og det bliver også flot...
ligger nemmerlig inde med masser af elastikker i farver..
Tak for en god idé
Lone
Jeps det er en god ide...vi plejer at starte med en kugle af sølvpapir, så går der knapt så mange elastikker, og det er lidt nemmere at få startet...
De koksgrå elastikker har en rigtig fin farve, men måske ikke så interessante når man er barn.
Superfin gummibold Karen!
Netto har som regel de farvede elastikker. Jeg plejer at købe en meget stor pose med alverdens farver til omkring 10 kr.
Kh. Tine
Hej Karen. Da jeg var barn, lærte min mor mig at lave dem af gamle cykelslanger, som jeg klippede til "elastikker" :)
Hej Karen!
Jeg fortalte min mor om jeres "nye" idé, som jo er sjov... men faktisk en en gammel idé! Dengang hun var barn i København i 40'erne havde de ikke råd til at købe en bold, og heller ikke elastikker! Så de lavede en klump sølvpapir og bandt strimler af cykelslange rundt om. De klippede dem ganske tyndt. Hun fortalte også, at en tennisbold var noget, de ikke ejede. Det var noget ganske særligt! Hun synes stadig det er helt underligt, at det er noget, alle folk bare har masser af i dag. Det kan jeg godt følge!
Det var lige et lille bidrag herfra... Synes det var sjovt!
Hej Karen.
Dem har jeg aldrig set før, de er sjove :o) Tak fordi du endnu engang har udvidet min kreative horisont :o)
Forsat god weekend.
Kh Anette.
Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg havde hellerikke set dem før mine børn kom hjem fra skole og tømte køkkenskuffen for elastikker.
Sådan ligger der små guldkorn i vore forældres generation. Men hvorfor ikke gå i gang, for de er jo sjove at lege med?
Karen
Fint ble det også.
Hvor sjovt. De var lige i TV i går morges. Min søn ser programmet "Volt" med stor fornøjelse og måtte også straks i gang med at tømme skuffen! De laver en masse sjove forsøg i det program.
Mvh Maria
Dem har vi også lavet for nogle år siden, de er sjove. I gamle dage hæklede man fine betræk til at pynte ynderst. Som Tine skriver kan man altid købe farvede elastikker i Netto. Vi bruger dem til alverdens projekter og sådan en pose indeholder elastikker i mange farver og mange størrelser så der er nok at lege med.
Det er da en god god ide! den er nu også ret "fed" i den matte sorte
Send en kommentar