torsdag den 26. september 2013

De fineste ørestikkere

Uha de er fine....Jeg skulle købe en gave til en veninde og kom "lige" til at anskaffe et par til mig selv ved samme lejlighed.
De er fra: Helle for Lone.
Jeg skrev om dem forleden lige her.
 Rå, rustikke og enkle på en gang.
Her i sølv og mine egne i oxyderet sølv.



mandag den 23. september 2013

Kalk maling indendørs

Jeg har længe haft en væg i min stue med en pudder rosa farve.
Egentlig var det et kalket look jeg ville have frem, og det lykkedes også med en Flugger maling til udendørs brug.
Det havde dog været MEGET lettere hvis jeg havde kendt disse skønne kalk malinger i de FEDESTE nuancer.
 
 

Med dem kunne jeg have ramt både farve og overflade dengang, uden at gøre mig SÅ meget umage med at ramme....det var nemlig mere held en forstand, at det lykkedes.
 
Det jeg ELSKER ved kalk farver er, at overfladen vibrerer i mellem lys og mørke.
Det gør at væggen får et levende look.
Og så kan disse malinger Så meget mere når man bruger dem på møbler, og sammen med voks.
 

Jeg så dem på FORMLAND messen hos Cinteriors.dk
og heldigvis kan man finde dem på nettet, nu hvor de er spottet første gang :-)


Er du også til matte kalk farver på væggene?
 

Skal vi til at hækle servietter igen?

Jeg har i den seneste tid haft et projekt på min blog og hjemmeside.
Projektet går i al sin enkelhed ud på,  at værdsætte håndarbejde....også det der ligger i skufferne fra
familien.
Alle de der servietter som findes i det fleste familier, måske i ornage og brune eller blå, har jeg sat mig for at samle og lave opskrifter til, fordi det oftest er modeller der er gået i arv eller er udviklet videre eller forandret og det endda efter hvem der har hæklet dem, i forskellige egne af Danmark.
Ideen er, at du kan finde familiemedlemmer der kan hækle for dig, (mormor eller tanten på plejehjemmet) som måske endda bliver glade for, at der sætte pris på, at de kan.
Du kan f.eks. ønske dig dem i pastelfarver, som herunder.
En i hver farve....1 til hvert familiemedlem til middagen.
De vaske og hænges op og er klar til brug igen :-)
Passer endda ind i kredsløbs-tanker her i 2013.
Du finder 25 modeller at vælge imellem her:
Og en ny, der passer til billederne herunder:

 
Serviet modellen herunder er indsendt af Lene med bloggen Filihunkat
 Tusind tak søde Lene.

25 x 25 cm

35 g bomuldsgarn 8/4
Hæklenål nr. 2½

Forkortelser:
Maske: m
Luftmaske: lm
Fastmaske: fm
Stangmaske: stm
Kædemaske: km
Luftmaskebuen fra forrige række: hul
Omgang: omg

Dan ring af 6 lm eller magisk ring
1. omg: 3 lm, 3 stm, 3 lm, 4 stm, 3 lm, 4 stm, 3 lm, 4 stm, 3 lm, 4 km i de først hæklede stm
2. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, *4 stm 1 hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm*, fortsæt rundt fra *til*, slut med 4 km som før
3. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 4 stm i hul, 2 lm, *4 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 4 stm i hul, 2 lm*, gentag fra *til* rundt og slut med 4 km
4. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 2 stm i hul, 4 stm, 2 stm i hul, 2 lm, *4 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 2 stm i hul, 4 stm, 2 stm i hul, 2 lm*, gentag fra *til* rundt og slut med 4 km
5. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 2 stm i hul, 8 stm, 2 stm i hul, 2 lm, *4 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 2 stm i hul, 8 stm, 2 stm i hul, 2 lm*, gentag fra *til* og slut omg med 4 km
6. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 2 stm i hul, 12 stm, 2 stm i hul, 2 lm, *4 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 2 stm i hul, 12 stm, 2 stm i hul, 2 lm*, gentag fra *til* og slut omg med 4 km
7. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 1 stm i hul, 16 stm, 1 stm i hul, 2 lm, *4 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 1 stm i hul, 16 stm, 1 stm i hul, 2 lm*, gentag fra *til* og slut omg med 4 km
8. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 1 stm i hul, 2 lm, spring 1 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, 1 stm i hul, 2 lm, *4 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 1 stm i hul, 2 lm, spring 1 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, spring 2 m over, 1 stm, 2 lm, 1 stm i hul, 2 lm*, gentag fra *til* rundt og slut med 4 km
9. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, *2 lm, 1 fm i hul, 2 lm, 4 stm i hul, 2 lm, 1 fm i hul, 2 lm, 4 stm i hul, 2 lm, 1 fm i hul, 2 lm, 4 stm i hul, 2 lm, 1 fm i hul, 2 lm, 4 stm i hul, 2 lm, 1 fm i hul, 2 lm*, hjørne som alle tidligere omg og gentag siderne fra *til*, slut omg med 4 km
10. omg: gentag 9. omg men siderne forlænges med 4 stm i hul, 2 lm
11. omg: igen som 9. omg men siderne er nu som 10. omg + 1 fm i hul, 2 lm
12. omg: igen som 9. omg + forlængelse i siderne
13. omg: igen som 9. omg + forlængelse i siderne
14. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, *3 lm, 1 stm i hul*, gentag fra *til* og slut siden med 3 lm inden hjørnet, fortsæt rundt med hjørne som alle tidligere og siderne som her fra *til* + 3 lm, slut omg med 4 km
15. omg: 3 lm, 3 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul, 2 lm, 1 fm i hul, 2 lm, *4 stm i hul, 2 lm, 1 fm i hul, 2 lm*, gentag fra *til* til næste hjørne: (4 stm i hul, 3 lm, 4 stm i samme hul), fortsæt rundt på den måde og slut med 1 km i første hjørnemaske.



søndag den 22. september 2013

Tagpap på skuret....og det allersidste venter lige et par dage

Det har været et sensommerprojekt, at få indhegnet min lille plads i gården.
Der mangler lige en sort fuge, og at det røde mur-støv forsvinder igen, så er skuret også færdigt.
 I dag kom der tagpap på.
Og så kommer front brættet tilbage når der lige er klar om et par dage.
Skuret skal rumme en grill og et tørrestativ, når vi når næste sæson.
Mine ca. 10 m2 gårdhave er klar når vinteren lige er ovre igen....juhuuuuu.
Tænk engang....jeg glæder mig allerede til næste forår og sommer. 




onsdag den 18. september 2013

Helle for det enkleste smykke fra Helle for Lone

Helle for Lone er navnet på et lille Haderslev firma, der sælger lækre enkle unikke smykker.
Jeg stiftede bekendtskab med dem på Formland messen i August.

Netop det enkle look ef jeg helt vild med.
Det er ikke bare her på billederne, det er også smukke smykke sager i virkeligheden.



Du finder også Helle for Lone på Facebook

mandag den 16. september 2013

Fine juveler fra Anna og Clara

 Sammen med en navnesøster hos Søstrene Grene, er jeg super stolt over at Anna og Clara synes så godt om de fine juveler, at de nu er at finde i butikken.
Stenene glimter om kap :-)
Priser fra ca. 18-34 Kr.
Har købt ind til gaver til min søster....(Det ville Anna og Clara synes om :-))
Og så har jeg i dag sendt dem med pakke til USA.


søndag den 15. september 2013

Bormholms Mosteri

Sidste weekend var der #Foodfestival2013 i Aarhus.
En af stand holderne var Bornholms Mosteri.
Mage til lækker drikkeklar most skal man lede længe efter.
Til gengæld er det ikke hjemmesiden de har brugt tid på :-)
Men hvad gør det? Saften sælger vel sig selv????
Vi forsynede os med et par flasker....for har man først smagt det er det svært at gå hjem uden.

Fik oplyst det kan fås i Bl.a. Salling.
Havde hellere set det i Søstrene Grene nu da det er økologisk....(Det ville være lidt mere landsdækkende).

 

Til gengæld nænner jeg ikke at drikke dem.
De pynter med de flotte farver og de fine enkle etiketter...og Gud ved hvornår man kommer i Salling igen?


lørdag den 14. september 2013

Jeg ville gerne vinde....slutter 17. Sep. 2013

Læs med her og se hvordan du kan være med i konkurrencen om skøn grafisk kunst :-)

Caroline Sillesen introducerer ny webshop....kig med her.
Billedet herunder er venligst lånt på Caroline Sillesens hjemmeside.