mandag den 21. oktober 2013

En kulturarv?

Jeg har nu i et halvt års tid samlet hæklede serviet modeller.
Ideen opstod, fordi jeg tænkte på hvor mange fine ting der smides ud, blot fordi de nye generationer ikke selv har lært håndarbejde i et omfang der gør, at de sætter pris på andres.


Jeg håber vi bliver i tand til sammen at flytte 70'er servietterne fra "pinlige" til brugbare.

 Der er nu 28 modeller frit tilgængelige som opskrifter på min hjemmeside.

Og der er flere på vej....
og du kan selv vælge farveskala.
Så kan hver i familien have sin egen farve.
De kan vaskes sammen med det andet vasketøj efter brug.

Og kan du ikke selv hækle , er der næsten altid et familiemedlem der kan lære det fra sig, eller
lave servietterne til dig.
God fornøjelse :-)

10 kommentarer:

Lene sagde ...

Ja de er nu fine de der servietter, som i mange år er blevet rynket på næsen af. Kunne faktisk godt finde på at lave nogle til vores familie, smukt til hverdag og fest.
Tak fordi du gider lave en samling af denne fine kultur-skat

Karen Klarbæk sagde ...

Tak for dine bidrag søde Lene.
De er på vej på hjemmesiden :-)

Unknown sagde ...

Endnu en gang mange tak for alle opskrifterne, Karen! Jeg er vild med ideen, - det svære er at vælge model:-) Som jeg vist også har nævnt før, så bruger jeg dem også som karklude. Og det giver jo mulighed for at prøve flere modeller af.
Mvh Helle

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Hej Karen
Dejligt du samler dem.
Synd når sådan noget går i glemmebogen.

Hvad er det for garn du kan få i alle de smukke nuancer ?
Mange hilsener
Ingrid
Samsø

Mette M sagde ...

Jeg synes det er så fint at du samler opskrifter sammen - og jo til stor glæde for os andre - tak for det :-). Min mormor, som desværre døde for mange år siden, hæklede, og jeg måtte sidste år skille mig af med det sidste sæt hæklede grydelapper hæklet af hende. De var simpelthen slidt op. Jeg bliver virkelig inspireret af de servietter du viser i farver - det må vist på krea listen :-)

Karen Klarbæk sagde ...

Garnet er fra Søstrene Grene....og jeg har jo været så heldig selv at kunne vælge farver for Søstrene i et par år......

Karen

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Tak Karen....ja det er også nogle fine farver.
Jeg håber en dag at kunne komme til butikken. Men det er efterhånden sjældent jeg kommer udenøs, og når jeg endelig gør skal jeg altid et eller andet så der ikke er tid til at gå på indkøb. Men måske en dag....for de sender vel ikke ?

Mange hilsener
Ingrid

Kamilla sagde ...

jeg har hæklet fire sæt til os og fryder mig hver dag over alt det køkkenrulle vi sparer :-)

Anonym sagde ...

Jeg er gået i gang med min egen samling. Samme farve men laver dem i forskellige mønstre. Husker stadig som barn de hæklede servietter min mormor havde, vi fik én om morgenen og så en servietring med navn på - det er ren nostalgi. Og hvor er der mange dejlige mønstre, det er en fornøjelse!

Karen Klarbæk sagde ...

Dejligt at høre I gør brug af dem.
Og Ingrid, søstrene sender desværre ikke.
Kh. Karen