Vi var ved min far grav mens vi var i Skagen. Stedet har helt sin egen stemning. Jeg tænker vi er på besøg. Henter ny inspiration til hverdagen. For mig er det ikke der han er. Men et godt sted at samles. Og selvfølgelig, når nu de amerikanske børnebørn er hjemme.
Stenen er på en måde "helt sin egen", og udstråler tydeligt min far (for mig). Tegnet af en Niels Helledie, en kunsner der ofte laver dele af gravsten til Skagen kirkegård, og kirkekunst i det hele taget.
Stenen er udført af en tysk stenhugger nær Løkken.
I min familie må man i høj grav "være" på det lille gravsted.
Hvordan har du det med grave? Gravsten?
10 kommentarer:
Jeg tager sjældent alene på kirkegården, for det er ikke der min far er for mig. Han er rundt om mig i alle de ting jeg gør hver dag, selvom han ikke er her på jorden længere.
Børnene kan godt lide at komme på kirkegården. Det er dejlig konkret for dem at have et sted at mindes morfar. De to yngste har aldrig mødt ham, men Hjalte husker ham tydeligt og havde noget helt specielt med morfar. Hjalte fortæller hvad der er sket af store og små ting i hans eget og vores liv, når vi står ved stenen.
De små leger omkring stenen og har et afslappet forhold til kirkegården.
Min far var bygningssagkyndig ved kirken og havde derfor tæt kontakt til menighedsrådet. Han vidste at han skulle dø og kontaktede derfor selv den ansvarlige for kirkegården i menighedsrådet, fordi han ville gerne have der skulle stå noget specielt på stenen. Det fik han lov til, så der står: Jeg ville hellere have spillet golf.
Dejlig livsbekræftende og humoristisk til det sidste.
Det blev en lang smøre.
En meget smuk og anderledes gravsten -din fars.
Kh. Malene
Min morfar og min farfar (og - skulle det vise sig - min kærestes oldeforældre) ligger begravet på Gettrup Kirkegaard. Det er en lille kirke i en lille by i Thy. Og hver gang jeg er i nærheden (hvilket jeg er et par gange om året minimum, da svigerforældrene har sommerhus lige i nærheden) så er jeg som regel forbi og "hilse på". Min farfar har jeg aldrig oplevet for han døde da min far var 12 år. Min min morfar husker jeg stadig til trods for at det efterhånden er 17 år siden han døde. For mig er Gettrup kirkegård indbegrebet af min morfar, men han havde også arbejdet der som kirkegårdsgartner til han ikke kunne mere, så jeg synes bare det er lidt hyggeligt at "kigge forbi" når vi kommer på de kanter.
Jeg kigger tit forbi min far og min brors grav...mit forhold er vældig afslappet i den henseende!
Min morfar ligger i de ukendtes grav i Kastrup Kirke og vi er der aldrig. Mest pga. afstanden (bor i Århus) men også fordi min morfar ikke ønskede at vi skulle være et sted, der for ham er ensbetydning med afslutningen. Så derfor de ukendtes grav. For han er overalt.
Min farfar er blevet hældt ud (brændt og resterne lagt i en urne) i Århus Havn. Det var hans ønske og man var ikke så strikse dengang i 70erne med regler, ansøgninger osv.
ja jeg kommer yderst sjældent på kirkegården, for så tuder jeg som en pisket, og det har jeg egentlig sjældent brug for. Måske fordi døden er så absolut et punktum for mig. Men det er jo i høj grad et spørgsmål om tro !
Nå til noget andet, Karen send mig venligst en ønskeliste - knus fra Hanne
Jeg synes, det er en meget smuk sten, I har fået lavet til jeres far. Det må være Unger, der har lavet den - hans smukke ting er til at kende :)
Jeg spekulerer på, hvad der står øverst på stenen, om om det symboliserer noget.
En meget særlig og sjælden sten, som helt er tiltænkt ham. Det kan jeg godt lide.
Jeg har det ganske okay med at komme på kirkegården.
Jeg ville selvfølgelig helst have været foruden at skulle besøge vores datters gravsted, men når det nu engang er sådan, vil jeg gerne, at der er pænt og enkelt.
Generelt synes jeg, det er en smuk tanke, at vi laver et mindested, hvor vi sætter blomster og lys, samles og mindes. Jeg tror, vi har brug for at have sådan et sted.
Jeg har til mine egen store overraselse opdaget, at jeg synes det er rart at besøge min fars grav.Og jeg gør det så ofte som jeg er i nærheden. Han ligger i Nordjylland og jeg bor i Midtjylland, så det er ikke så tit. Graven er ikke der, hvor han er, men på en eller anden måde giver det "fred" i sindet.
Jeg tror ikke døden er afslutningen, så det er egentlig underligt. Hmm...
Jeg har det svært med kirkegårde og den tunge stemning der altid findes der, derfor elsker jeg også hvis der løber et par børn rundt, som er for små til at forstå, at man skal gå stille, da de bryder den tunge stemningen. Til gengæld elsker jeg stenene, kreativiteten på dem, navnene, datoerne, og alle de historier og minder der ligger bag. Men jeg må indrømme at jeg ikke bryder mig om at besøge mine bedsteforældres gravsteder, og meget hellere vil mindes dem ved at se billeder og høre "røver"historier om deres liv.
Men en gang i mellem skal jeg forbi og se stenen igen og sætte en frisk buket.
Forresten var jeg i Kvickly (viby, århus) den anden dag, og så i deres afdeling med smykker, at de havde "dine" armbånd. Er det ikke dig der har opfundet designet på dem? Jeg undrede mig bare, ikke mindst på baggrund af flag-sagen. Jeg kunne desværre ikke lige komme til, at tage et billede af dem, så jeg kunne vise dig dem. KH Helle ;-)
Min mor døde da jeg var teenager og vi boede på en gård på Fyn. Hun blev begravet på kirkegårdens skovkirkegård og stenen var en hjemme fra gården, en stor rå granitsten der havde ligget i haven. Det er et skønt og naturligt gravsted, der virker knap så trist med alle de små blå forårsblomster der ligger som et tæppe over hele graven om foråret. Gården er solgt og resten af familien er alle flyttet fra området, derfor er det ekstra dejligt altid at vide, at der er smukt og naturligt på graven, selvom man ikke kommer så tit.
Send en kommentar