søndag den 9. maj 2010

Presset glas for husmødre

Jeg har ikke fået spurgt Anna & Clara endnu, om de deler min fascination for presset glas. Men jeg håber de gør, for der findes da ikke lækrere citruspressere end dem af presset glas....og jeg kom til at nyde at bage kage i dag, bare fordi der skal 1 hel presset appelsin i dejen, og den lille presser kom frem.


Nu er jeg i gang med rabarber fra Haven. Der er gået husmor i den her på mors dag.
Er du blevet "fejret" i dag?

NB. Savner allerede Claus Dalby på tv skærmen søndag aften. Godt han er at finde på bloggen, endda med små film. Kig med der, hvis du har HAVE abstinenser lige som mig.

7 kommentarer:

karin.messell34 sagde ...

Enig! Jeg var engang kommet til at smide vores citronpresser (mage til din) til genbrug, men fortrød heldigvis inden posen kom derned. Den bliver ikke brugt særligt meget, men den er dejlig :-)

Til gengæld kan du hilse Anna og Clara og sige tak for det fantastiske halvliters målebæger af presset glas. Jeg bruger det flere gange om dagen og elsker at det kan gå i mikroovnen og tåle varme vædsker. De er ellers svære at finde så jeg køber et lager - også til gaver - hvis de kommer igen :-P

tusindfyd sagde ...

Helt klart presset glas fan ;-)

Venter endnu på mine rabarber, og på jordbærrene de skal koges med ;-)

Har fejret mig selv i dag!

KH

Agnes Thrane sagde ...

Lige sådan en presser har jeg også. Den er fra mit hjem, og jeg passer meget på den.
Jeg blev vækket med dejligt morgenbord i dag, og har været ude og hygge med et par gode piger på hesteryg.

Salander sagde ...

Karen .... "fasignation for presset glas"..? Du mener vel "fascination af presset glas"..? — Altså "fascination" som i "fortryllelse"..? Joe, den deler jeg bestemt! Hader plastik i mit køkken og foretrækker glas, der hvor det løser opgaven.

Mette sagde ...

Du kan tro, at jeg er blevet fejret med lingerie, chokolade, en 13-årig der stillede op som "slave" hele dagen for at opfylde mit mindste ønske. Sidst men ikke mindst en sød og kærlig sms fra min store ikke-hjemmeboende søn. Jeg elsker også presset glas. Vores citrus presser er fra min mormors hjem.

Karen sagde ...

Jeg kommer lige på et taste-korrekt kursus for begyndere i næste uge....
så kan det være jeg kan lære at stave til FASCINATION der også :)
Tak Salander


Karen

Ingerlise sagde ...

JA, jeg er blevet fejret og overrasket.
Jeg har nydt dagen i fulde drag - fordi jeg fik tid foræret til hygge - snak - samvær.

Nye rabarber, uhm, mine endte i mazariner med syltede rabarber. Opskriften er fra Sund på den fede måde af Lone kjær. Det var et hit!