torsdag den 18. oktober 2012

Yndlingshæklebogen....på dansk

Jeg er helt vild med min engelske udgave af 100 blomster i hækling og strik, som jeg købte på en patchwork messe i Birmingham/UK for nogle år siden.
Og har opdaget, til min glade overraskelse, at den nu er kommet på dansk.
Det gør da aflæsningen en hel del nemmere, at man ikke skal behøver holde sig fuldstændig til 
diagrammer, men også kan bruge opskrifterne uden først at analysere/oversætte.

 
Sidste år satte jeg mig for at få lavet hæklet mistelten til adventsmåneden....
det nåede jeg ikke.
I ÅR SKAL DET VÆRE!!!!!

 Udsnit af billede lånt fra bogen.

Masser af gode forklaringer og  enkle anvisninger....ganske som i originalen. Nu bare med dansk tekst.
Har mest lyst til bare at holde hækleaften..... jeg skal da ikke noget i dag eller i aften vel???

  Udsnit af billede lånt fra bogen.

 Pris knap 230 Kr.fra forlaget Turbine.
Super hækleren Sidsel Sangild har oversat....så den sag har været i gode hænder.
I like :)
Lige til et julegave ønske?

onsdag den 17. oktober 2012

En gave er en gave

Jeg har modtaget en gave fra en jeg rigtig godt kan lide.
Gaven var 2 gaver, (se billeder herunder stjerneapplikation på überlækker blød trøje og skønt halssmykke) men derudover fulgte et kort.
For mig er kortet den største gave.
Er du god til at fortælle dem omkring dig, hvad de betyder for dig?
Jeg vil øve mig lidt mere i det, for det betyder meget mere end man tror når man modtager tilkendegivelser fra andre!
Stafetten skal gives videre....jeg skal have sendt noget til en der betyder meget for mig..
måske min hverdags helt? :)




mandag den 15. oktober 2012

Julekalender update e-bog

Jeg har haft travlt denne weekend.....mest med ondt i hovedet, 
men også lige med lidt up-date billeder af nye versioner og nye modeller 
til min julekalender e-bog, der gerne skulle være klar til salg i løbet af et par uger.
Nogle modeller er gengangere i nye farver og opdaterede versioner, andre er helt nye modeller.
Jer der var glade for at følge med hver dag i advent år 2010
I kan godt glæde jer til nye julemodeller.
 

søndag den 14. oktober 2012

Hjemmebagt rugbrød

Morgenmaden i Skagen i dag, bestod igen af blødkogt æg, 
men nu var ugens rugbrød også blevet bagt.
Det er altså herligt med hjemmebagt rugbrød.
Det er flere år siden jeg har bragt opskriften sidst.
Her er et link....måske du har lyst til selv at bage rugbrød UDEN HVEDEMEL, hvedemel er efterhånden er en del af de fleste købe-rugbrød. Ærgerligt, når vi nu er så mange, der ikke har godt af hvede.
I linket finder du alt hvad du har brug for, for at komme i gang med surdejs rugbrød selv.
God fornøjelse.


lørdag den 13. oktober 2012

Japanske Håndledsvarmere

Lette lækre og meget lune silkestrik håndledsvarmere.
Fås hos Tante Grøn i Odense, som altid er først med de lækreste 
delikate nye produkter.
De var i et utal af lækre jordfarver....svært at vælge!
Og ja, ærgrer mig over jeg ikke købte flere til at have som gaver.
Men.....de er på Kreative dage tanterne slut denne måned, så må jeg nå det.
 


fredag den 12. oktober 2012

Søstrene nu på Hollandsk

Søstrene har "ramt" Holland, nærmere betegnet Groningen.
Fandt dette fine indlæg på en hollandsk blog.
Jeg forstår ikke et ord, men billeder ser positive ud :)
Sjovt at se "mine varer" på hollandsk....
Kig med her:






Ugens fredags perle

Cupcake by me er en livlig og inspirerende blog lige til at hapse til listen over goodie blogs.
Og som du kan se er der skønne hæklerier.


 Og så er der lige en  giveaway
du lige kan nå at deltage i.

God weekend og efterårsferie til jer der er heldige at have ferie nu.

torsdag den 11. oktober 2012

Tante tur retur


I aften skal jeg besøge de rare Tanter i Odense.
Og jeg glæder mig. Det er ALT for sjældent vi har tid til at ses.
Et lille smugkig i butikken skader heller ikke???