Sider

søndag den 23. maj 2010

Hjemmebagt rugbrød

Hjemmebagt rugbrød....der er næsten ikke noget som det?
Hvis der er noget der er blevet en vane her (gode vaner får man jo ikke for mange af), så er det at bage rugbrødet selv.
Jeg har godt nok en bageordning med min mor, hvor jeg køber ind og hun bager. Men lige for tiden er jeg selv rugbrødsmester, og det var så i dag, og igen om en uge og så fremdeles.
Når jeg viser hjemmebagt rugbrød her på bloggen igen, er det for at slå et slag for rugbød der virkelig ER lavet af rug, og ikke som de fleste rugbrød i dag med store dele hvedemel. Og helt ærligt, hvedemel får vi jo masser af så hvorfor ikke lave rug-rugbrød.

Sådan ser dejen ud, mens man ælter det sammen.

Og her er brødet i ovnen i en af de anbefalelses værdige (og næsten helt uundværlige) EVA slip-let professionel rugbrødsforme.

Ligeså er det skønt med godt "skæreværktøj". Jeg kan ikke finde noget der er bedre end denne (der vist har ændret udseende siden min model blev lavet) Victorinox kniv (Made in Switzerland).

Ja, og så er der melet fra Aurion....ja eller melet fra Saltå Kvarn i Järna i Sverige....sidstenævnte laver samtidig de skønneste emballager hvis du spørger mig. Begge dele fås som minimum økologisk og ofte også i biodynamisk kvalitet.



Ja, og her kommer så opskriften. Rigeligt afprøvet gennem årene siden 70'erne af min mor, og lidt ændret og opdateret senere med en opskrift der var i Midjyllands avis for nogle år siden:
Søg efter startopskrift til surdej hos Aurion. Eller køb en færdig klar surdej fra samme firma.
Spørg evt. i din nærmeste helsekostforretning.
Når din første surdej er klar gør du som følger:
1. dag:
Tag 400g surdej
Bland det med 1 øl
4½ dl vand
150g knækkede rugkerner og
400g rugmel
Dæk til med film eller et klæde og lad det stå til næste dag og "boble".

2. dag:
Tag 400 g surdej fra i et glas med låg. Skriv dato på låget. Sæt glasset på køl til om en uge eller længere. (op til 4 uger går fint og surdejen kan også fryses)
Resten af dejen blandes med
2½ dl vand
1½ spiseske groft salt
300g knækkede rugkerner og
500g rugmel
Dejen æltes godt igennem evt. i røremaskine med dejkrog.
Fordeles i rugbrøds bageformen og glattes med lidt vand på overfladen.
Hæver til 1 cm fra kanten af formen eller lidt længere...
(6 timer er ca. nødvendigt)
Bages i forvarmet ovn ved 175 grader i 1½ time
Vendes ud på pladen og får eftervarmen i yderligere ½ time.
Tages ud og køles af.
Skæres bedst efter nogle timer ellers smuldrer det let.
Kan let fryses i poser. Hos os pakker vi dem med 5 skriver pr. pose, for vi bruger 5 skiver til madpakker og tager bare en pakke op af frysere hver aften inden en hverdag.
Og må jeg advare? Jeg er afhængig af friskbagte rugbrøds endeskorper med smør...God fornøjelse.

12 kommentarer:

  1. Den må jeg prøve.
    Jeg har min egen fra 70'erne, men denne her ser også spændende ud.

    SvarSlet
  2. sidder her og får trang til rugbrød .-)

    SvarSlet
  3. Mmmm det lyder lækkert. Jeg er enig med dig i at det kunne være lækkert med rugbørd lavet er rugbrød. Jeg spiser nemlig selv ikke hvedemel - og så er det rigtig svært at finde "køberugbrød" uden hvedemel. Har dog fundet et speltrugbrød hos Bavinchibageren - men nu overvejer jeg om jeg ikke skulle tage og komme i gang med at bage rugbrød...

    SvarSlet
  4. Uhhhhmmm....kan man bestille til afhentning??? ;)
    Får det (desværre) ikke selv gjort, altså RUGBRØDSbagning - må sande at jeg ikke, på trods af 'supermor'titel, kan nå alt... ;) ;) - god pinse og nyd brødet!

    SvarSlet
  5. Hatten af for at i selv får bagt, den opskrift er simpelthen for lang for et anti kogemad menneske som jeg ;-)

    God pinsemandag.

    KH

    SvarSlet
  6. Fuldstændig enig. Skønt med hjemmebagt rugbrød - uanset om det er en led bageblanding, som jeg en meget sjælden gang tyr til eller en som din. Duften og smagen af hjemmebagt rugbrød er bare noget hel særlig og smagen noget af det lækreste!!!
    Jeg har fået lidt ekstra tid på hånden, så jeg vil da prøve at kaste mig ud i din opskrift, for den lyder bare for lækker :-) En skam at den tager så lang tid...
    Tak for den dejlige inspiration :-)

    SvarSlet
  7. Er helt enig. Der er intet som hjemmebagt RUGbrød. Mit er også udelukkende på rug. inc. den elvlavede oprindelige surdej der nu har bevist sit værd igennem mange måneder :-)

    SvarSlet
  8. Samme brødkniv er min yndlings, og den har fulgt mig siden min første dag i kokkelære for snart... -tænke tænke... 7 år siden! Godt grej er det halve arbejde som man siger. :o)

    SvarSlet
  9. Uh.. det lød så godt at jeg straks kastede mig ud i din opskrift, med en foræret surdej.
    Desværre spang jeg halvdelen af opskriften over og undrede mig over den noget tørre konsistens (har aldrig tidl bagt rugbrød) Er spændt på om den kan klare sig nu hvor jeg har kommet salt i...
    Dit rugbrød ligner nemlig et jeg gerne ville sætte tænder i med et velsmurt lag smør på MUMS!

    SvarSlet
  10. Elsker hjemmebagt rugbrød, bruger også Eva formen, har bagt selv i flere år, men... hvorfor revner og sprækker oversiden altid, prikker ca. 25 huller med en 5 mm strikkepind, men lige lidt hjælper det...?? Bent

    SvarSlet
  11. Dejligt rugbrød jeg fik bagt af din opskrift. Endeligt et "rent" rugbrød.
    Helle

    SvarSlet
  12. Jeg kan faktisk selv tåle dette rugbrød, selvom jeg ikke tåler gluten, bare det er lavet af biodynamisk mel.

    Karen

    SvarSlet