I har nok allerede set på både min Facebook- og Instagramprofil (@karenklarbaek), at min skønne og dygtige datter Karoline, har fået produceret lækkert og flot garn lavet af gernbrugte plastikflasker. Der går mellem to og tre plastikflasker til et nøgle garn.
Hele baggrunden er, at Karoline har lavet en årsopgave på Rudolf Steiner Skolen, om bæredygtigt design, hvor netop genanvendelse af plastikflasker er et af emnerne. Flaskerne kommer fra genbrugsstationer i Indien. De knuses og bliver ved højtryk til lange farveløse fibre. Fibrene kæmmes så alle krusninger forsvinder og alle fibre ligger parallelt. Herefter spindes garnet på samme måde som var det kamgarn (uld) og garnet får derfor en struktur så det kunne ligne uld.
Herefter farves garnet og bliver godkendt med Oeko-teks standard 100.
Herefter farves garnet og bliver godkendt med Oeko-teks standard 100.
Karoline har valgt otte flotte farver, som tilsammen danner en lille farveskala. Du kan se farverne og købe garnet her eller købe et farvekort i min webshop.
Garnet koster 15 Kr. pr. nøgle (Vejl. udsalgspris)
Da garnet ikke har nogen sugeevne og er meget slidstærkt, er det velegnet til hæklede kurve, tasker, måtter og lignende, men ikke som beklædning.
Min dygtige datter har også lavet lækre hækleopskrifter til både computercover og den sødeste lille clutch. Opskrifterne er lige nu kun som e-opskrifter på webshoppen, men er trykt som kort-opskrift og findes hos de forhandlere der har valgt at handle med plastikgarnet samt i min egen butik i Silkeborg.
Jeg opfordrer til at du vasker så lidt som muligt da det sparer resourser. Men garnet kan naturligvis vaskes ved op til 60 grader.
Har jeg forstået det rigtigt, at garnet kan købes i Bog og Ide i Farum?☺
SvarSletHilsen Grethe
Spørg i butikken. Måske de også vil tage det hjem? :-)
SvarSletDe har ikke lige fået leveret siden garnet kom hjem.
Vh.Karen