Sider

mandag den 26. februar 2018

Flere tæpper - til store og små - i kulden

Selvom kalenderen nærmer sig marts, er det ikke nemt at mærke i dag, så mine uldtæpper er bestemt ikke glemt, hverken omkring benene eller på nålen.

Det er med andre ord stadig tæppe-tid her hos mig, for jeg elsker at hækle tæpper. Det er noget, jeg kan sidde med, mens jeg fx nyder en god film i tv'et - og en varm kop kaffe selvfølgelig.


Det er ikke kun zigzag-tæppet, der skal fremhæves. For alle mine tæpper kan laves med uld til denne kolde tid. Og den lækre økologiske og GOTS certificerede uld har jeg i 25 forskellige smukke og dejlige farver i både forretningen og i webshoppen.


Så er zigzag mønster ikke lige dig, har jeg flere andre mønstre i webshoppen, fx på det hyggelige Båltæppe, der sagtens kan hækles i uld, så det varmer lidt mere. Jeg har både trykte opskrifter og e-opskrifter, fx på et lækkert, strikket babytæppe.


Og nu her i den kolde tid var det måske en ide med et ekstra varmt uldtæppe til barnevognen. Opskriften er med mit 8/4 økologisk bomuldsgarn, men kan sagtens hækles med uld. Så den lille guldklump kan holde sig varm under den søde søvn.


Kan du ligesom mig ikke få nok af at lave tæpper til dig selv, venner og familier, har jeg en hel e-bog fyldt med hæklede tæpper. Så kan du jo hækle dem i uld nu her til den kolde vinter tid og i bomuld til forår og sommer, når tæpperne bare skal lune lidt i de hyggelige forårsaftner - der forhåbentligt snart kommer :-)

1 kommentar:

  1. Ørjjj - det ser lækkert ud! Det kommer helt til at krible i mine fingre for at hækle igen :) Skønne farver, organic oven i købet - det er da win/win :)

    SvarSlet