På strækningen mellem Dolce Acqua og Ventemiglia finder man en kirkegård,
med dette skønne lille kapel.
Og straks man går mod kapellet komme en lille glad italiensk mand og låser op til kirkerummet.
Han fortæller og fortæller og skønt jeg ikke kan italiensk, er det somom jeg forstår ham alligevel.
Det foregår med fagter og gebærder.
Jeg er helt vildt optaget af den fine blomst i døren. Døren er sat sammen med nagler, så det stemmer nok, når han fortæller at døren er helt vildt gammel.
Kirkebænkene er en historie for sig selv...
og blomsten uderfra er mindst lige så smuk...
Vi kiggede op i klokketårnet ned fra kirkerummet...
Og her er tårnet set udefra også.
Inde er der en del kalkmalerier.
I det hele taget et besøg værd...og da især hvis man alligevel skal til Dolce Acqua.
Hvor er det smukt...... Det er sjovt at få fortællinger fra de lokale, det man ikke forstår må man jo så gætte sig til ( eller læsesig til)
SvarSletSikke en fin lille historie om det smukke kapel :-) Dejlig paa en meget vaad regnvejrs dag!
SvarSletsmukke smukke billeder
SvarSletÅhh Karen, jeg er grøn af misundelse!
SvarSletJeg boede en måned i Ventimiglia i min studietid, og hvor kunne jeg dog drømme mig tilbage dertil sådan en dag som i dag hvor alt er gråt i gråt og vådt i vådt her i lille danmark...
Nyd det, nyd det, nyd det - og hils fra mig!
Og hvad angår blomsten:
SvarSlet*suk* den får mit restaurerings-arkitekt-hjerte til at smelte...
Hej Maj
SvarSletHele kapellet er så fint istandsat. Mange fine detaljer. Og ja, vi nyder og holder af stedet... Nu også på vegne af dig 😄