Mon jeg overlever natten?

Nu er det ikke fordi jeg er blevet vild med at skrive "klynkeblog". Rent faktisk, så ved jeg ikke noget værre end at høre på ynkeligheder, eller fortælle om dem. Men nu er det MEGET sjællent jeg fejler noget, (har haft 1 sygedag fra arbejdet på de seneste 4 år, 2 syge de foregående 7 o.s.v.) så i dag SKAL I altså bare se hvor meget man kan samle sammen, for at være sikker på, man kan overleve natten.....og høre om hvor slemt jeg har det.

Kæben er blevet skåret op, tandkødet løsnet fra hjørnetanden og ind, en lille knude blev fjernet under en tand, jeg er blevet syet og inden det bedøvet så rigeligt, så jeg stadig ikke kan mærke mit venstre øre her 3½ time efter.
Men nu....nu mærkes det, som det må gøre hvis man har fået tæsk. Ikke bare små "håndmadder" men ordentlige slag.
Sengen venter forude. Arsenalet af midler er stort nok til, at jeg er sikker på jeg overlever natten.
Dagens morale må være, at : "Selv dem der tror de har fætter højben tendenser, kan komme i uføre".