Vores absolutte favorit spil, er dem med 1000 brikker, der er tegnet af JAN VAN HAASTEREN.
Motiverne er sjove, og 1000 brikker er til at overkomme for børnene også. Fås i legetøjsforretninger landet over.
Der er den der særlige ting ved puslespil, at det minder om at arbejde og leve og alt muligt andet. Der er en særlig glæde for hver brik der passer ned på sin plads.
Nogle gange tumler jeg med at få tingene til at hænge sammen. Jeg kan så godt lide når der viser sig en rød tråd gennem de forbindelser man har de netværk man skaber og det man gerne selv vil.
På Tina Dickows seneste CD: "The Road to Gävle" synger hun et par helt geniale linier:
"It's taken me this long to get this far, and connect all the dots between my thoughts"....
Jeg kan rigtig godt lide billedet af, at alt hvad vi tænker eller foretager os, er DOTS som så bliver forbundne.
Nu skal jeg lige "forbindes" til noget morgenmad og en indkøbstur og....
Så rigtig god lørdag til dig.
Er der et mønster mellem DOTS'ne i dit liv, hvis du ser bagud?
Hej Karen! Herhjemme har vi samme last... Lagde ud med et på 1500 brikker for nyligt, så hele køkkenet flød i mere end en week-end... Men hyggeligt var det. Et par dage senere fandt jeg to spritnye puslespil til 25,- kr. tilsammen i en genbrugs! De var også af Jan Van Haasteren og kun på 1000 brikker. Det er mere passende! Hyggeligt, for alle i familien skal liige pusle lidt, når de går forbi øen i køkkenet. Dejlig last!
SvarSletGod week-end!
-LisBethLys.
Det er så hyggeligt med puslespil, specielt Jan Van Haasteren. Det giver en masse grin.
SvarSletGod tekst fra Tina. Det er hun bare genial til. God tanke med "dots". Det vil jeg lige tænke lidt mere over her i eftermiddag.
Fortsat god lørdag til jer.
Det ser rigtig hyggelig ud, har haft samme last engang. Det kan være man skal tage den op igen.
SvarSletHerhjemme er vi også vilde med at lægge puslespil - især i ferier! Har du prøvet dem, hvor motivet der skal lægges er det samme som det på låget bare 50 eller 100 år efter? De er ret udfordrende, men supergode!
SvarSlet