Sider

tirsdag den 30. december 2014

Forårets fester - inspiration til invitationer, bordpynt og indpakning

Forårets fester. Nyt e-katalog fra Bog & idé.
Bemærk alle de små videofilm der er integreret i kataloget....du behøver ikke forlade kataloget for at se hvad du skal bruge, og hvordan du gør.
Du finder kataloget her:


mandag den 29. december 2014

Ideer til pynt til Nytårs festen?

Skulle du være en af dem, der ikke har opdaget Bog og idés fine blog, så giver jeg her linket videre
så du også kan inspireres til f.eks. Nytårs festen.
Om kort tid, finder du også et helt online katalog, med inspiration til alle forårets fester.
Efter jeg har set idémagerens "værk", lavet med "mine" varer, er jeg selv lige klar til at skulle holde stor fest.
Du finder bloggen her:


fredag den 26. december 2014

Mit nye jeg....jeg løber og vinterbader

Der er sket en del i det forgangne år.
Den største forandring er nok for mit velbefindende.
I slutningen af Maj var jeg ude og løbe for første gang (for alvor) i over 30 år.
Det er blevet til mange 4 km.s ture omkring Almind Sø her i Silkeborg.
Hver tur har sine "præmier". Det er forskellige udsigter rundt om søen.
Der er fantastisk, både i sol og regn.
Hovedpræmien er en dukkert i søen....og så var det bare vi fortsatte indtil der kom sne og frost.
 

Det er ikke koldt at komme i, for jeg har varmen efter løbeturen, men det er koldt at BLIVE i vandet, så jeg er hurtigt oppe igen.
 
I går nåede vi frem til, at noget at stå på nu var blevet nødvendigt, så i dag havde vi små håndklæder med. Men turen ind til skoene på land, går gennem hård is på broen :-)
Man kan vælge at nye udsigten imens.



 Og ja, det er is der er på vandet helt inde ved land.

Årsagen til, at der nu er billeder af vinterbadet på bloggen er, at jeg i går blev spurgt om "beviser" på facebook. I dag stod Midtjyllands Avis så klar med kamera og journalist....(det var et tilfælde).
 Det bliver måske sjovt at se lørdagens avis. Der var flere vinterbadere mens vi var der.
Og....
det kan anbefales på det VARMESTE :-)

onsdag den 24. december 2014

Glædelig Glædelig Jul

 Så nåede vi frem til den 24. December, med den længste pause i min blogs lange liv.
Men jeg er her endnu....fik bare SÅ travlt med at lave fine varer i boghandler stil til alle Bog & idé, Bøger & papir butikkerne.


Der er blevet pyntet op. Det var på plads allerede inden 1. December og 1. søndag i advent.
Hos mine bedsteforældre adventspyntede man, og julepynten kom først frem lillejuleaften for at være klar til  Juleaften.
Den tradition er vist ikke brugt så mange steder i Danmark mere?
Adventspynten var typisk i lyslilla og hvide farver, hvor julepynt oftest jo er rød, hvid og Guld.


Guldranken i opgangen har jeg selv lavet, og den flankeres af mit hvide juletræ.
Elsker naturbrunt/guld sammen med hvid.


Uldenglene er min mors værk, og de er på træet hvert år, sammen med Antik pynt og i år er der flyttet GULD lametta ind :-).
Det er første Jul vi skal holde i lejligheden.
Min eksmand og hans far (farmor døde i Maj 2014 så det er første Jul uden hende)
og en god fælles kammerat, samt min mor og mine piger er her i aften.
Min kæreste (Lars) er hos sin familie.
På allerbedste vis flyttede der flere mennesker ind i mit liv i år:

Noa og Tenka Gammelgaard er de vigtigste nye (som er der, som havde de altid været der....) 
- De er mine "søstre" i København.
Billedet har Tenka udført, specielt til mig, med tekst fra min fars Roman: "Løv som vinden jager".
Af hjertet tak for det søde Tenka, og for at I er sendt i retning af mig. Tak for JER  <3 <3 <3
Så selv uden blogaktivitet har livet formet sig på allerbedste vis.
Men jeg kommer tilbage...
Og jeg glæder mig til et spændende nyt år lige om lidt, også her på bloggen.

GLÆDELIG JUL

Og tak for et aktivt, men nu behageligt år 2014 at se tilbage på.
Især dem under min venstre vinge : Mine piger herhjemme, min kæreste Lars, min mor, min "bror Lars" og alle de 11 der er under min højre vinge i Indeks Retail:
Alle skal have et dybfølt: "Tak for alt det i I gjorde for mig og sammen med mig i 2014".
Uden jer var det ikke lykkedes :-)