For mig har det altid været en selvfølge, at vi i min familie kunne lave alting med hænderne.
Håndværk og handling har stået højt på listen over mit barndomshjems dyder.
En helt fantastisk artikel om Andras Schleicher, mandan bag OECDs PISA rapporter,
skrevet af Thomas Urskov i seneste nummer af tidsskriftet Steinerskolen,
forklarer mig nærmere sammenhænge mellem handling/at gøre noget, at lave noget med hænderne
og det at skabe både ansvarlige og kreative mennesker.
Og jeg må indrømme at det er første gang jeg forstår hvad man kan få ud af PISA rapporter.
At det ikke er et doms-værktøj, men et værktøj til udvikling.
Han siger bl.a. andet (og jeg citerer fra artiklen):
"I de første PISA undersøgelser i år 2000 lå Japan i top på de fleste parametre. Men landet lå i bunden, når det handlede om elevernes evne til at tænke kreativt.
Japanske elever blev rådvilde, når de blev mødt med åbne spørgsmål.
Det ønskede man at ændre, og på bare to år revolutionerede man uddannelsessystemet.
Skar 30 pct. af pensum væk, og brugte den sparede tid til at gå i dybden.
I stedet for at høre om biologi, tog man simpelthen ud i naturen.
Man fik eleverne til at handle. På blot 10 år vendte Japan udviklingen, så nu ligger Japan i toppen målt på kreativitet".
Og han siger et andet sted i artiklen:
"Effekten af "at gøre" må ikke undervurderes, for det skaber ansvarlige mennesker".
Min mors syarbejde...
At Andreas Schleicher navn er værd at "skrive sig bag øret" hersker der ingen tvivl om.
Og at vi da nærmest (i Danmark), har misforstået hvad en PISA test skal/kan bruges til undrer mig.
En sjov krølle på hans egen kreativitet og evner er (og jeg citerer fra artiklen):
"Andreas Schleicher deltog i sit sidste skoleår i en videnskabs-konkurrence for tyske skolebørn.
Han havde udviklet en ny metode til fartgenkendelse, hvilket i dag er standart i alle mobiltelefoner med GPS".